Kan altså ikke lide den følelse

Bliver sur når jeg mærker den gnaver.. Irritere mig grænseløst.. Og fatter ikke hvorfor den opstår.. Og så bliver jeg ked af at jeg er det fordi jeg bliver bange for at miste...

Jeg har den holdning af når man er oppe i 30'erne så har man en fortid i kærlighedslivet.. Og sådan er det jo bare.. Har jeg jo også selv... MEN, af en eller anden grund bliver jeg jaloux.. Og forstår det ikke.. Ikke sygeligt eller noget.. bliver bare ked af det. Og mærker det i maven.. Og så tænker jeg over hvorfor jeg bliver det????
Gik ind på nettet og læste flg.:

Kærlighed, seksualitet og jalousi hører sammen, mener mange mennesker. Derfor er jalousi uundgåelig, hvis man virkelig elsker et andet menneske. Den betragtes af mange som en dyd, et udtryk for, at den, der er jaloux, virkelig elsker lidenskabeligt. Man kan således ikke gøre for, hvis man er jaloux, det hører med til ens natur.

Kan man bekæmpe sin jalousi?

Hvad hvis man nu ikke kan gøre for, at man er jaloux?. Man kan faktisk forlange af et voksent menneske, at det selv tager ansvar for alle sine følelser, selvom de har rødder lang tilbage i barndommens oplevelser, hvor man blev svigtet til fordel for en bror eller søster, eller hvor man følte, at ens forældre svigtede.

Måske fik man ikke kærlighed, da man var barn, og når man som voksen møder et menneske, som giver en kærlighed, bliver det så dyrebart, at man går i evig frygt for at miste den kærlighed. Det første skridt til at bekæmpe følelsen af jalousi er erkendelse af, at man har det sådan. Dernæst må man prøve at finde ud af årsagen. Har en forældre eller begge svigtet dig??, har en kæreste været utro??

Eller har du selv været utro ? Hvis det er tilfældet, tror du måske, at når du har haft et sidespring, så er det også noget din partner praktiserer. Du synes måske, at du er den, der elsker højst i Jeres forhold og er usikker på, om din ægtefælle/kæreste elsker dig lige så højt.

Du må tale med din partner om de tanker, du har gjort dig, for det gør ondt at være jaloux, og det bruger alt for meget energi. Der bliver ikke meget tid tilbage til de positive tanker og til den kærlighed, du skal give den, du mener, du elsker så højt og lever sammen med.


Jeg har aldrig kendt til denne følelse før... Den kommer meget bag på mig... Og jeg synes absolut IKKE om den... Så det er en følelse jeg helt klart vil arbejde med.. Og snakke med kæresten om den.. Så vi kan få bugt med den...

For jeg vil ikke miste... jeg har aldrig elsket som jeg gør nu... Og derfor vil jeg kæmpe med mine følelser...

Men det kræver nok nogle gode samtaler om man vil eller ej...