Mit liv, min beslutning... Ikke jeres... Jeg ved fandme ikke hvad i bilder jer ind.. Fint nok hvis I ikke synes jeg skal være gravid, men nu ligger det faktisk sådan at det er jeg.. Og jeg vil gerne have barnet.
Ja jeg har kun kendt John i 8 mdr, OG.....??? Er det en garanti for at blive sammen hvis jeg har kendt ham i nogle år. NEJ...
Kærligheden har ingen garanti ... Jeg kan have kendt John i 3 år.. Få en hverdag, blive gravid og vi kan have svært ved at modstå problemer fordi hverdagen er trådt i kraft.. og vi går fra hinanden.... Eller jeg kan tage situationen som den er nu... Kendt hinanden i 8 mdr sammenlagt, blive gravid, nemmere ved at modstå problemer fordi man stadig er smask forelsket.. og blive sammen.. hvem ved.. måske er det forever.. Det ka man altså ikke sige på forhånd.. Man kan ikke spå om fremtiden..
Jeg er gravid, og jeg er vild med john... Og omvendt.. Og ja - jeg synes det er hårdt med 2 ekstra børn i samme alder som min egen søn.. Men jeg skal sgu lige have lov til at vænne mig til 3 drenge med 200 km'/t konstant... Er vant til en dreng som er rolig. Så jeg skal lige have en chance for at vænne mig til det..
Og JO John er god for mig... Jer der siger det modsatte burde have et spark i røven.. I kender ham ikke...Og kan ikke udtale jer om at jeg begår en fejl... Ved I hvad.. Alle laver fejl... Jeg har lavet masser af fejl i mit liv... Fejl som jeg har fortrudt så det batter.. Og jeg vil uden tvivl komme til at lave flere fejl i mit liv.. Det vil du også.... Vi er mennesker... Vi laver fejl.. Og sådan er det ... Men man kan sgu ikke sige at min graviditet er en fejl.. Det var ikke planlagt, og sket er sket.. Og jeg vælger altså at få en lille mere..
Og til jer der har ondt i røven over det.. - Synd for jer.... !!!!
Til jer som har støttet mig og også selv om det måske ikke er faldet i god jord - TAK.. Ved godt at der er nogen som er bekymret for mig og det sætter jeg også pris på... .. Men jeg er glad for at I ikke fylder mig med taler og bla bla bla..For det kan jeg ikke bruge til noget..... Jeg ved godt at jeg går en tid i møde med en masse opdragelse, skæld'ud, manglende søvn osv osv osv.. MEN JEG ER LYKKELIG - og er det ikke det vigtigste.. At jeg er lykkelig?????
