Min kære mormor som ikke er mere end i starten af 70’erne har det ikke godt… Faktisk kan jeg slet ikke genkende hende … Dog er der få øjeblikke hvor hun bliver sig selv.. Men det er kort tid af gangen.. Og så ryger hun igen ind i en verden af usammenhængene snak og falder i søvn… Har mange spjæt i kroppen og armene.. Hun havde været til øjenlægen som mener hun har haft en forbipasserende blodprop i hjernen.. Hvilket jeg også godt kunne tro.. Enten en blodprop i hjernen eller også dehydrering IGEN.. Og måske tror jeg mest på det… Hendes hud er helt udtørret … Og det er jo ikke mere end 4 uger siden hun var indlagt i en uges tid grundet det samme… Og ved dehydrering snakker du meget sort og falder i søvn… Derudover spiser hun EKSTREMT lidt.. så har tænkt meget i dag om det er årsagen til at hun er dybt mærkelig.. I går spurgte hun mig pludselig om hvad min pige hedder.. Har jo ingen datter.. Men en dreng.. Og så ændrede hun spørgsmålet til : Hvad skal hun hedde? – Blev helt mærkelig.. tænkte om hun har vidst at jeg har været gravid! – Men det kan hun ikke, for hun så mig ikke da jeg var gravid. Hmmm – I morgen tager Thomas hjem til min mormor og hvis hun ikke har det bedre, så får vi hende indlagt. – Jeg synes det er mega synd for hende.. Det fortjener hun ikke. Og jeg kunne se da jeg skulle køre at hun var ked af det. Er hun mon klar over hvad der sker med hende???? Tænker hun??? Forsøger hun virkelig at sige noget?? Men kan ikke ? Jeg ber til at hun får det bedre snart…
Jeg elsker dig mormor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar